Bryllupper i massevis!

I de omkring to maaneder jeg har vaeret i Indien, har jeg allerede vaeret til hele tre bryllupper. To af bryllupperne var kristne, og vielsen var i en kirke, men det sidste var hinduistisk og en hel del anderledes end i Dabnark. Faelles for dem alle var, at der var saa utrolig mange mennesker!


Dette billede er fra det foerste bryllup vi var til her i Indien. Vi var desvaerre kun med i kirken, men vi fik heldigvis mulighed for at komme med til mere af festen til de andre bryllupper.

Dette billede er fra det hinuistiske bryllup, hvor det er en tradition at alle gaesterne (der kan let vaere 1000 gaester) stiller sig op og faar taget et billede med brudeparret. Brudeparret er dem med kranse om halsen, og de andre udenom er vores indiske familie.

Til hindu brylluppet spiste vi af bananblade. saltet i oeverste venstre hjoerne er en tradition og naar man er faerdig med at spise, skal bladet foldes i en bestemt retning.


Dette par blev gift i sidste uge, og var desvaerre nok vores sidste bryllup her i Indien. Det er saa svaert at beskrive de indiske bryllupper, saa jeg maa fortaelle og vise en masse billeder naar jeg kommer hjem.


Ogsaa til det sidste bryllup, som var kristent, spiste vi har bananblade. De var dog ikke rigtige, men lavet af en slags pap.

Bosch event

Datteren i familien, som jeg bor hos, arbejder hos Bocsh.I andlednigen af firmaets 100 aars jubilaerum og Robert Boschs 125 aars foedselsdag blev der holdt en kaempe fest, som Monica og jeg var inviteret med til. Folk fra hele Indien var inviteret til Bangalore, hvor festen blev holdt, og vi fik at vide at hele 14.000 mennesker var inviteret! Da vi kom fik vi udleveret snacks og fandt os en plads i den kaempe store sal. Paa scenen blev der spillet klassiske bollywood musik og opfoert skuespil paa kannada, (det lokale sprog i Bangalore) saa vi forstod ikke rigtig noget. Showet var opfoert og instrureret af datterens kolleger, og de gjorde det utrolig godt!

Efter underholdningen fik vi serveret den laekkerste indiske mad! Jeg behoever vist ikke andet end vise jer billederne, de taler for sig selv.


Billedet ovenfor er af Monica, jeg selv og vores vaertsmor. Billedet nedenfor er af datteren og hendes mand.

Mysore

Sammen med nogle af de andre danske volontoerer tog vi for nogle uger siden til byen Mysore. Mysore ligger kun nogle faa timer fra Bangalore, og gemmer paa mange spaendende sevaerdigheder. Vi var i alt 7 piger fra tre forskellige placeringer, alle omkring Bangalore.  Da vi ankom loerdag formiddag, fik vi hurtigt indkvarterede os paa to smaa hotelvaerelser og skyndte os derefter ud for at opleve byen. Vi brugte de foerste par timer paa at kigge i butikker, typisk turister, typisk piger. Da det blev tid til frokost, var der ingen restauranter i sigte, saa efter forgaeves soegen, i hvad der foeles en evighed, spurgte vi en tilfaeldig mand om hjaelp. Han kendte selvfoelgelige lige stedet for os! Uden at vide hver han foerte os hen, fulgte vi han omkring 2 km og da han stoppede lige foran doeren paa et almindeligt hus, kiggede vi alle sammen undrende paa hinanden. Vi havde spurgt han om en restaurant, ikke? Nogle var mere skeptiske end andre, og jeg maa indroemme at jeg var en af de skeptiske. Vi fik tilbudt mad og chai paa tagterrasse, og vi blev enige om at en eller to hellere maatte lade vaere med at spise og drikke, bare for en sikkerheds skyld. Jeg var hurtig til at melde mig! Haha, jeg har alligevel hoert efter alle skraemmehistorierne, mor. Efter maden blev vi vist nedenunder, hvor de havde en butik med hjemmelavet olier med diverse formaal. Olierne virkede for alt fra at goere bryster stoerre til at fjerne myg. En aeldre kvinde sad paa gulvet og rullede roegelsespinde, og vi fik da lige et lynkursus i hvordan man gjorde.Min skepsis viste sig at vaere unoedvendig, da alle i huset viste sig at vaere utrolig flinke og vi havde en sjov eftermiddag. Vi ville gerne se Mysore palace denne aften, da paladset ifoelge Lonely Planet skulle vaere oplyst af 50.000 lys. En af fyrene fra huset ejede tilfaeldigvis en rickshaw, og tilboed at koere os. Vi fik klemt os ti mennesker ind i den lille vogn, og jeg kan godt fortaelle vi sad klemt! Da vi ankom til paladset, var der ingen lys, og vi fik at vide, at der havde vaeret lys aftenen foer pga Diwali festivallen. Vi var alle sammen rimelig skuffet, og for at mundre os op, tilboed rickshaw chaufføren at koere os til en hyggelig bar.

Dagen efter blev vi, efter aftale med samme rickshaw chauffør, hentet og fik morgenmad i en lille, hyggelig og meget lokal butik. Vi blev koert rundt i byen, og fik endelig set paladset.

“Palace of Mysore” er den nok mest kendte sevaerdighed i Mysore, og paladset er bestemt vaerd at se! Mange rejsende fra hele Indien, baade turister og indere kommer til Mysore for at se paladset hvor den kongelige familie boede efter det blev faerdig bygget i 1912. Entreen til paladset kostede for os (turister) 200,- rupees, mens den kun koster 20,- rupees for indere! Her kan man da tage om diskrimination. Paa trods af “hele” 24 ,- kr. for entreen, var det bestemt en oplevelse. Som i kan se paa billederne er bygningen utrolig flot, og den var endnu flottere indeni. Det var forbudt at tage billeder indeni paladset, saa jeg har desvaerre ingen derfra.

Indisk foedselsdag

Vi var lige ankommet til hotellet i Kundapur, da en storsmilende indisk mand kommer os i moede paa gangen og fortaeller at hans datter fylder et aar og vi er alle inviteret med til hendes foedselsdag. Vi blev alle sammen presset ind i parrets hotelvaerelse, sammen med resten af deres familie, for at se foedselsdagsbarnet blive badet i noget der lignede maelk.

Efter badet blev vi vist ned i hotellets festsal, hvor der var pyntet flot op, og endnu flere gaester sluttede sig til festen. Hele festen blev noeje fyldt af hyrede maend med baade et almindeligt kamera og et videokamera. Inden denne del af festen sluttede skulle alle gaesterne, inklusiv os, stille sig op for fotografering med foedselsdagsbarnet og hendes foraeldre.

Vi fik serveret traditionelt indisk mad paa et bananblad og der var intet bestik, saa vi skulle spise med fingerne foran en masse indere. jeg proevede saa godt jeg kunne, men det var stadig til stor morsomhed for de indere der sad overfor mig. Vi fik foerst serveret de smaaretter der ses paa billedet og derefter ca. 10 ekstra smaaretter inklusiv en masse og utrolig soedt dessert.

Platformen i Nepal

For at i alle sammen kan se hvordan jeg boede i Nepal, er der her nogle billeder af platformen. Platformen ligger midt i Kathmandu og udsigten fra tagterassen var utrolig flot og i klart vejr kunne man tydeligt se bjergene i baggrunden. Det var ogsaa her at vi havde det meste af undervisningen.

Her er vaerelset hvor jeg boede sammen med Monica. Billedet er taget lige inden vi skulle afsted til Indien, saa der er rimeligt tomt, og en del mindre rod end da vores ting var i rummet.

Huset maa betegnes som ren luksus i tre etager, i forhold til hvad vi ellers saa i Nepal. Der var vestlige toiletter og et ekstra koekken som vi frit maatte bruge. Huset havde to meget hyggelige terasser, en i haven og den anden paa taget. Her er et billede af den i haven. i N

Indien!

Jeg er nu naaet hele vejen til Indien, og det var ikke uden problemer!

En af de andre fik stjaalet sit pas og andre vigtige papirer faa dage inden vi skulle afsted, saa der var en masse koeren frem og tilbage mellem politistationen, den danske- og indiske ambassade. Paa afrejse dagen, sidste torsdag, var det endnu uvist om hun kunne rejse med os andre til Indien, men hun naaede heldigvis ud til lufthavnen i tide til at rejse med os andre. Der var ingen grund til at skynde sig, for flyet var over en time forsinket, og vi naaede derfor ikke flyet fra Delhi til Bangalore. Heldigvis kom vi paa et andet fly til Bangalore og da vi endelig landede, forholdsvis sent om aftenen, troede vi at det hele var ovre, men vi kunne godt tro om igen. Der var ingen i lufthavnen til at hente os, som vi havde faaet fortalt, og ingen af os viste hvor vi skulle overnatte, saa vi blev noed til bare at vente. Efter et par timer dukkede vores kontaktperson og chauffoer op, og fortalte at bussen var gaaet i stykker og begyndt at braende, saa de maatte ud og finde en ny bus foer de kunne koere os til hotellet. Da vi kom til hotellet, som var et middelklasse hotel, gik vi alle straks i seng, saa vi kunne vaere nogenlunde friske til at udforske storbyen Bangalore dagen efter.

Vi troede at vi skulle have et tre dages kursus i Bangalore og derefter rejse videre til vores placering, men ogsaa her blev planerne aendret. Vi havde kun en dag i Bangalore og skulle fredag aften med bus til Kundapur som ligger ved vestkoesten. Turen paa “smaa” 450 km tog 11 timer og der var kun en pause undervejs. I skulle bare vide hvor tissetraengende jeg var og hvor ondt i roeven jeg havde dagen efter!

Da vi ankom til Kundapur blev vi i indlogeret i FSLs guesthouse, som udefra saa rimelig flot ud, men det var en helt anderledes indeni. Vi sov i et lille rum med at for mange koejesenge og toilettet lugtede saa meget at det sved i oejene. Ud over os boede der firben, kakerlakker, kaempe myrer og mindst en rotte. Heldigvis boede vi der kun i to dage, og vi er nu blevet flyttet til et hotel som er det rene luksus i forhold til FSLs guesthouse. FSL er den lokale organisation som jeg skal arbejde for her i Indien.

Paa hotellet bor vi omkring 30 unge fra forskellige lande, og vi skal hele ugen have praecis sammen undervisning som vi fik i Nepal. Det siger en alt om kommunikationen mellem Indien og Danmark, som vi efterhaanden er ved at vaenne os til. Planen indtil videre er at Monica og jeg rejser de 11 timer tilbage til Bangalore paa soendag for endelig at komme ud til vores placering. Jeg haaber planen holder, men her i Indien kan man ikke vaere sikker.

En blanding af alt muligt

Vejret her i Kathmandu er i oejeblikket praeget af monsoon, og det har regnet uafbrudt de sidste 24 timer, saa jeg er faktisk begyndt at savne det danske vejr.

Sidste weekend koerte vi op i bjergene mod graensen til Tibet, for at river rafte, swinge, bungy jumpe og rapelle. Vi var alle ude at river rafte den foerste dag, men turen blev desvaerre ikke saa vild. Der havde vaeret stenskred paa grund af monsoonen og mange af vejene i bjergene var daekket af sten, og turen startede derfor lidt laengere nede af floden, end det var meningen. Vi blev delt i to baade, fik instrukser og en masse udstyr paa, saa vi ikke kom til skade, og saa var vi afsted!

Jeg har desvaerre kun billeder fra busturen op til Last Resort, da jeg var bange for mit kamera ikke kunne holde til alt det vand. Her er billederne:

Ugen gik utrolig hurtigt, da vi havde et rigtig spaendende to dags kursus om film og filmredigering. Vi fik til opgave at lave en film om at vaere ung i et u-land, og resultatet blev overraskende godt. Naar jeg lige finder ud af hvordan man goer, oploader jeg filmen, som vi lavede i min gruppe.

I weekenden besoegte vi Soebogaards oekologiske hyldefarm, hvor der bl.a. gror hyldeblomst, rabarber, vindruer og krydderurter. Vi fik en rundvisning i deres smukke have, en masse gode historier og et dejligt oekologisk maaltid. Og der var ingen ris! Her er nogle af billederne fra haven:

Vi skiftes her paa platformen til at skrive et blogindlaeg hver dag, og hvis i har lyst til at laese lidt om de forskellige ting vi laver, kan i foelge med paa denne side:
http://globalplatformnepal.blogspot.com

Som nogle maaske har hoert, var der jordskaelv her i Kathmandu i sidste uge. Det var en maerkelig oplevelse, men heldigvis ikke saa voldsomt. Jeg har det godt, og glaeder mig til at rejse til Indien paa torsdag. Vi ses!

Undervisning og ekstremsport

I dag besoegte vi en privatskole lidt uden for Kathmandu, for at observere hvordan man underviser her i Nepal. Jeg var i boernehaven hvor boernene kun var 5-6 aar. Jeg var faktisk positivt overrasket over deres undervisningsmetoder, som var meget kreative og kombinerede undervisning og leg utroligt godt. Her i Nepal begynder boernene allerede som 4-aarig at have engelskundervisning, og derfor taler naesten alle unge i Kathmandu flydende engelsk, dog med en meget tydelig accent. I morgen skal vi selv undervise den klasse vi besoegte, og jeg skal undervise i halvanden time sammen med Monica. Vi har planlagt nogle forskellige laererige lege, saa nu haaber jeg bare at boernene forstaar dem.

Her i weekenden tager vi paa en to-dagstur til “Last Resort”, som er et sted med ekstremsport. Muligheder er mange, og for at naevne nogle faa: bungy jump, swing, river rafting og repelling. Inden jeg tog afsted havde jeg bestemt mig for at bungy jumpe, men jeg maa indroemme at det maaske er lidt for vildt for mig, saa jeg skal i stedet river rafte i tre timer og repelle ned af i alt syv vandfald. Stedet har ogsaa et relax-omraade med pool og massage, saa det bliver forhaabelig en baade vild og afslappende weekend. Hvis det er muligt skal jeg nok tage en masse fede billeder! Og bare rolig mor, jeg skal nok passe paa.